Døllefjelde tabte idag med 3-0 til Helsingør.

Et skadesramt Døllefjelde-hold kunne ikke stille noget op mod Helsingør, der fra kampens tog dirigentstokken og pressede Døllefjelde tilbage på banen. Da Dennis Jensen stadig ikke var blevet klar, spillede vi med Tim P og Thomas A i centerforsvret. Og de fik en travl dag. Vi havde skubbet Mathias Olsen frem , for at give plads til Anders på midten med Bjarne. Og begge lavede et kæmpe stykke arbejde. Mathias spillede klogt og kom til nogle fine muligheder, som han stort set selv skabte. Men vi skal være ærlige, Helsingør trykkede på og efter flere fine redninger måtte målmand Mads Jørgensen kapitulere efter godt en halv time, da Kienn Jensen udnyttede en ripost efter hjørnespark. Men inden da, havde vi dog også en stor chance til Tim Petersen, som headede tæt forbi mål.

Døllefjelde stod fornuftigt på banen i første halvleg, men de takter blev i omklædningsrummet efter pausen, hvor Helsingør fik alt for meget plads at boltre sig på, og otte minutter efter pausen headede Dennis Borup et indlæg fra Kienn Jensen i nettet.

Varmen gjorde sit indhug i kræfterne efter pausen og Helsingør satte tempoet en anelse ned. Dog ikke mere end at Michael Gorm kunne score til 3-0 med ni minutter igen, efter oplæg fra indskiftede Christian Magleby.

0-1 32 min Kienn Jensen
0-2 53 min Dennis Borup
0-3 81 min Michael Gorm

200 tilskurere.

Senest opdateret (Tirsdag, 25. august 2009 13:51)