Døllefjelde trak det længste strå mod B 1921 og vandt med 1-0 og dermed sin 4 sejr på stribe.
Dette er en super start og vi ligger med i toppen af rækken.
Kampen i lørdags, bar præg af at det var et lokalderby, hvor holdene, kendte alt til hinandens spilsystemer og det blev dermed en chance fattig kamp, men med utrolig meget gejst og mange nærkampe. Og det var efter en af disse nærkampe, at Dølle fik et frispark, ca 5 m udenfor gæsternes felt i venstre side. Frisparket blev taget af Nicky Berthelsen, som på smukkeste vis, satte bolden ude langs den ene stolpe og en føring på 1-0 var en realitet. Lidt senere bryder Bjarne Jensen et opspil på midten, sender bolden til Rasmus C som teger et par hurtige træk imod målet og trykker af, menb uheldigvis tager bolden stolpen. En situation, hvor vi godt kunne have fået en kasse til.
Resten af halvlegen bølger frem og tilbage, uden at B 1921 bliver rigtig farlige. Igen står Tim og Dennis godt på banen og stopper meget.
2 halvleg forløb også meget taktisk, hvor vi naturligt, bliver presset tilbage på banen. Men alligevel er B 1921 største chance et frispark, som Mads redder helt utroligt. Og så troede vi, at kampen var færdig, men dommer Adam Dreyer ville det anderledes. I 4 mins overtid, modtager Miki Kjeldens bolden, Mads kommer ud af målet. Og de kollidere. Adam trækker det røde kort op og Mads bliver udvist. Dermed får B 1921 et frispark udenfor vores felt og vi satte Nicky Rud på kassen. Men af uransalige grunde, ville 21 lave en indøvet frispark kombination, som resulterede i et vaskeægte "field-goal". Utroligt, når de lige har haft en kæmpe chance på frispark, og vi måtte sætte en markspiller på målet. Tror stadig de leder efter bolden i 21.
Men vi rider stormen af og vinde vores 4 sejr på stribe.
0-1 (12 min) Nicky Berthelsen
Som en lille fodnote kan nævnes, at der i de sidste tre uger, er blevet til sejre til samtlige herrehold i klubben. Dog med Serie 4 holdet, som det klart mest scorende af holdene...
Næste kamp:
Lørdag kl 13,30 mod Værløse på Døllefjelde Stadion. Kampen er fremrykket.
Kom og støt op om drengene.
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret (Søndag, 27. september 2009 19:01)

