Weekendens kampe for Døllefjeldes 1 og 2 hold, var tilfredsstillende. 1 holdet spillede 0-0 mod Herfølge. Efter 4 kampe uden point, kom vi igen på tavlen med 1 point mod rækkens nr 3. Og det var også gæsterne som pressede mest på og havde de største chancer, bl.a et stolpeskud med ca 20 min igen. Herfølge pressede godt og vi kom kun frem til ganske få chancer, men vi må være ydmyge og være tilfredse med at få et point igen og at holde nullet. Nu venter der juleferie efter næste kamp mod Lyngby.

2 holdet sikrede sig 1 pladsen i serie 2 og rykker dermed op i Serie 1. Holdet vandt idag 5-0 over Horbelev i en kamp, hvor vi havde bolden meget, men, specielt i 1 halvleg, ikke kom igennem til ret meget. Men efter Træner Lasses opsang i pausen, kom der mere styr på vores spil og vi spillede til tider rigtig flot fodbold. Så fuldt fortjent sejr og en flot sæson fra holdet, som kom igennem sæsonen uden nederlag. Flot gutter.

0-1 Ronnie Andersen
0-2 Ronnie Andersen
0-3 Allan Sundstrøm
0-4 Allan Sundstrøm
0-5 Jonas Pedersen