På en uskøn og blæsende bane i Døllefjelde, spillede DMI og BK Frem 1-1 i lørdagens opgør i Danmarksserien. Kampen var uden de helt store chancer til begge sider. Døllefjelde havde nogle opspil som kunne blive farlige i slutningen af 1 halvleg, men her manglede lige den sidste aflevering, eller den sidste præcission i afslutningerne. I 2 halvleg var Frem bedst og kom foran i det 58' minut ved Mathias Potoker fra Frem, efter et hjørne, hvor vi ikke var skarpe nok i markeringerne i det lille felt. Herefter bølgede kampen frem og tilbage. Frem trak sig naturligt lidt tilbage, men Dølle magtede ikke rigtig den svære bane. Men i det 80' minut satte Thomas Andreasen, Mike og Theis på banen for Kenneth Olsen og Erik Bonde og valgte at spille med tre i bagkæden. Dette førte til mere spil på Frems bane og i det 90' minut modtag Bjarne Jensen bolden nogle meter udenfor feltet, snød hurtigt en mand, fortsatte ind i strafesparksfeltets venstre side, hvor Bjarne blev fældet, af en forsvarsspiller fra Frem. Dommeren dømte straffe til Dølle i overtiden, hvilket naturligt medførte meget brok fra Frems side, men straffet var dømt og tilbagevendte Nicky Bertelsen scorede sikkert, selvom mange på stadion nok bed negle en ekstra gang.

En uskøn kamp med et fair resultat.

0-1 58' Mathias Potoker

1-1 90' Nicky Bertelsen

120 tilskuere på Døllefjelde Stadion